Kommercielt mindset: hvad siger forskningen om, at det virker?

Både Michael og jeg har gennem mange år, i forskellige roller, arbejdet med kommerciel adfærd hos fagfolk. Og vi har set, hvad der sker, når en specialist hjælpes til at tage springet og begynder at aktivere sin faglige nysgerrighed og åbne for nyt kundepotentiale. Med andre ord ved vi jo, at det virker. Men hvad findes der egentlig af undersøgelser og reel evidens for påstanden? Det fik jeg lyst til at grave i.

Der er noget ubehageligt ved at bygge en virksomhed på en overbevisning. Man kan sagtens have ret i ti år og alligevel tage fejl, fordi man kun husker de forløb, der gik godt.

Vi har set det samme mønster igen og igen hos ingeniører, rådgivere, revisorer og IT-folk. Ikke at de manglede faglighed, ej heller at de manglede kunder, der var glade for det arbejde, de leverede. Men hver gang vi har gravet lidt, lå der et betydeligt uforløst forretningspotentiale: viden, de ikke delte eller reagerede på, relationer, de ikke holdt ved lige, og mulighed for krydssalg, der blev forpasset, fordi man ikke følte, at det var ens opgave at “sælge” til kunden.

Med få greb kan man skabe en kultur, hvor den situation bliver vendt på hovedet. Vi kalder det et kommercielt mindset. Men en betegnelse er ikke et bevis. Så vi gik ud og ledte efter nogen, der havde målt på det.

Hvad er det, vi påstår?

Lad mig først gøre påstanden skarp nok til, at den kan modbevises. Den lyder sådan her:

I en videnstung virksomhed kommer ny forretning sjældent fra mere faglighed eller mere markedsføring. Den kommer fra, at den enkelte fagperson aktiverer det, der allerede ligger foran. Og den adfærd er ikke en personlighedstype, man enten har eller ikke har. Den kan læres, sættes i system og understøttes af ledelsen.

Det er tre påstande i én, og de kan alle tre være forkerte. Måske er det de udadvendte, der vinder, uanset hvad man gør. Måske er faglig dybde faktisk den bedste vej til vækst. Det var præcis dét, jeg ville se efter i data.

Findes der data på det?

Ja, og bedre end jeg havde regnet med.

Den mest relevante undersøgelse hedder Rainmaker Genome Project og er lavet af forskningsvirksomheden DCM Insights sammen med softwarehuset Intapp. De undersøgte knap 1.800 partnere i 23 globale virksomheder inden for consulting, revision, jura og investment banking for at finde ud af, hvad de bedste forretningsudviklere rent faktisk gør anderledes. Resultaterne blev offentliggjort i Harvard Business Review i november 2023, og datasættet er siden vokset til omkring 3.000 partnere i bogen The Activator Advantage fra 2025.

De fandt fem profiler. Prøv at fundere lidt over dem, for de fleste af os kan sætte navne på dem i egen kontekst:

  • Expert (eksperten), som nødigt laver forretningsudvikling og stoler på, at hans ry som fagligt tungt navn skaffer opgaverne.
  • Confidant (den fortrolige), den kundenære partner med en lang række veludførte opgaver bag sig, meget beskyttende over for sine kunder og altid hurtig til at svare.
  • Debater (debattøren), fagpersonen med stærke holdninger til, hvad der er bedst for kundens forretning, og intet besvær med at sige dem højt.
  • Realist (realisten), som er åben og ærlig om, hvad der kan lade sig gøre, hvad det koster, og hvad kunden får ud af det.
  • Activator (aktivatoren), netværksbyggeren, som arbejder proaktivt med forretningsudvikling, deler viden og skaber introduktioner, andre har gavn af.

De fleste partnere har træk fra flere profiler, men topper i én. Og i analysen var der kun én vinder: stærk aktivator-adfærd hang sammen med op til 32 procent højere omsætning for en gennemsnitlig partner.

Det, jeg hæfter mig mest ved, er ikke procenten. Det er, hvem der taber. Eksperten og den fortrolige er præcis de to profiler, enhver fagligt stærk virksomhed dyrker og forfremmer. Den dygtigste og den mest servicemindede. Ingen af dem er den, der for alvor skaber ny forretning. Og det betyder jo ikke, at vi skal undlade at fejre eksperten og den servicemindede, men at vi måske skal prøve at få lidt aktivator-gen ind i flere af dem.

Og presset kommer også udefra. I en anden og mindre måling blandt omkring 100 topledere foretrak 76 procent for fem år siden at købe igen hos en leverandør, de kendte i forvejen. I dag er tallet 53 procent, og de forventer selv, at det falder mod 37. Det er en holdningsmåling og ikke en opgørelse af faktisk købsadfærd, men retningen er svær at overse: det trygge genkøb kan man ikke længere regne med.

I data er det hverken den dygtigste eller den mest servicemindede, der skaber mest ny forretning.

Hvad er det så, aktivatoren gør?

Tre ting, og de er slående prosaiske. Undersøgelsen kalder dem Commit, Connect og Create.

Commit, at forpligte sig. En aktivator prioriterer tid til det kommercielle arbejde, holder kontakten til kunderne løbende, følger systematisk op på det, der er blevet talt om, og holder styr på det ét sted. Også når der er travlt med andet.

Connect, at forbinde. En aktivator udvider bevidst sit netværk, både uden for virksomheden og inde i den, og leder efter lejligheder til at koble kunden sammen med en kollega, der kan noget andet end hun selv.

Create, at skabe. En aktivator følger med i det, der sker i kundens verden, deler det videre, foreslår arbejde på de muligheder, hun får øje på, og holder relationen i live mellem de aktive opgaver.

Der er ikke ét ord om overtalelse, teknik eller pres på listen. Aktivatoren er ikke den påtrængende rainmaker fra firserne. Profilen beskrives som en netværksbygger, der deler information og idéer og laver introduktioner, folk får noget ud af.

Det er hele forskellen på salg og aktivering. Man virker sjældent pushy, når man kommer med noget, der reelt tilfører værdi.

Hvordan de tre ting ser ud i en kalender, hvor mange navne man skal have på sin liste, og hvad ledelsen konkret skal spørge til, tager jeg fat på i en opfølgende artikel. Her er pointen en anden: adfærden er beskrevet, afgrænset og målt. Det er ikke en mavefornemmelse.

Hvor stærkt står tallene?

Stærkt nok til at handle på, og ikke stærkere end som så. Det synes jeg, man skal sige højt, når man bruger tal til at underbygge en pointe, man i forvejen tror på.

Der er i øvrigt ikke noget nyt i selve tanken. David Maister skrev Managing the Professional Service Firm i 1993 og The Trusted Advisor i 2000, og pointen er den samme dér: faglig dygtighed er en forudsætning, forretningen kommer af tillid, og tillid bygges ved at interessere sig for kundens dagsorden før sin egen. Maister havde ingen data. Han havde tredive års arbejde i branchen. Det nye i Rainmaker Genome Project er ikke indsigten. Det er, at nogen har målt den og sat navne på profilerne.

Det, undersøgelsen viser, er et mønster på tværs af knap 1.800 partnere i fire brancher: de, der arbejder som aktivatorer, skaber mere forretning. Det er observationsdata og ikke et kontrolleret forsøg, så man kan ikke sige med sikkerhed, hvad der kommer først. Sandsynligvis trækker det begge veje. Adfærden skaber forretning, og forretningen giver overskud til mere af adfærden. Begge dele er et argument for at komme i gang.

De 32 procent er et “op til”-tal, altså den bedste ende af et spænd. Jeg lover ingen en tredjedel mere næste år. Jeg siger, at den profil, der klarer sig bedst i data, er den, de færreste videnstunge virksomheder dyrker systematisk. Og at Matthew Dixon, der står bag både The Challenger Sale og aktivator-forskningen, har brugt femten år på den samme grundtanke. Det gør ikke de to studier til to uafhængige beviser. Det gør til gengæld tanken gennemarbejdet.

Hvad har vi selv set?

Adfærden er beskrevet så konkret, at man kan efterprøve den i sin egen hverdag i stedet for at tro på den. Og den holder, hver gang vi selv prøver den af.

Vi har set mange fagfolk, der slog alskens krumspring for at undgå at ringe proaktivt til en kunde. Med lidt værktøjer og holdningsbearbejdning fik de pludselig blod på tanden og opsøgte selv flere muligheder for at række ud. For det er faktisk sjovt, også for eksperten, når man mærker, at ens viden er værdsat, og måske endnu mere dér, hvor kunderne ikke selv vidste, at de havde brug for den.

Hvis det er så enkelt, hvorfor gør alle det så ikke?

Det er det bedste modspørgsmål, jeg har fået til den her tekst, og det kom via feedback fra en erfaren topleder læser med mange års brancheerfaring. For det her er ikke hemmelig viden. Det har stået i bøgerne siden 1993, og de virksomheder, det handler om, er fulde af begavede mennesker.

Vores erfaring er, at det ikke er et vidensproblem. Men et forandringsproblem. Den fakturerbare time vinder, hver gang den kommer i konflikt med en time, der ikke kan faktureres, og ingen beder i en travl uge om lov til at bruge to timer på noget, der først giver afkast om et halvt år. Adfærden falder ikke, fordi nogen er uenige i den. Den falder, fordi intet i den daglige rytme beskytter den.

Det er også derfor, Intapps egen anbefaling til virksomhederne er tredelt: udvikling af folk, understøttelse i hverdagen og kultur. Ikke træning alene. Nu skal det siges, at Intapp er et softwarehus, og at deres midterste ben i høj grad handler om at købe systemer, så den del læser jeg med et forbehold. Men konklusionen er den samme som vores: træning alene flytter ingenting, og kulturdelen er den, der bliver væk. Det er derfor, vores egen tilgang har tre trin og hedder Forstå, Flytte og Forankre.

Den svære del er ikke at blive enig om, at aktivator-adfærd virker. Den begynder dagen efter.

Hvor begynder man?

Ikke med et kursus. Man kunne passende begynde med at finde ud af, hvem hos jer der allerede opfører sig som aktivator uden at kalde det noget, og hvad der sker omkring den person. De findes næsten altid, og de er det bedste sted at starte, fordi de gør adfærden konkret i stedet for teoretisk.

Derfra er der to spor, og de skal køre samtidig: den enkelte skal have en rytme, og ledelsen skal løbende spørge ind til den.

Det er den opmuntrende del af evidensen. I skal ikke finde nye mennesker eller en anden faglighed. I skal give dem, I allerede har, en anledning og en rytme. Læs, hvad et kommercielt mindset er, når man ikke er sælger, se hvordan vi arbejder med kundevendt kultur og med kommerciel ledelse og forankring, eller tag fat i os, hvis vi skal tage en snak om hvordan vi kan hjælpe med at skabe et stærkere kommercielt mindset.

Kilder: Rainmaker Genome Project, DCM Insights og Intapp, 2023. Matthew Dixon, Ted McKenna, Rory Channer og Karen Freeman: “What Today’s Rainmakers Do Differently”, Harvard Business Review, november 2023, og bogen The Activator Advantage, Harvard Business Review Press, 2025. Matthew Dixon og Brent Adamson: The Challenger Sale, CEB, 2011. David Maister: Managing the Professional Service Firm, Free Press, 1993, og David Maister, Charles Green og Robert Galford: The Trusted Advisor, 2000.

Næste dialog

Hvor ligger den største kommercielle friktion hos jer?

Book en indledende dialog →

Lignende indlæg